Om mig

  • Psykoterapeut
  • Kropsorienteret psykoterapeut
  • Biologisk relationel chok/traume terapeut
  • Åndedrætsterapeut

Ki Kiholm 

Jeg har siden 1992 arbejdet med klienter i egen praksis. I 2002 var jeg med til at starte det fælleskab jeg er med i på ”klinik Mitra”” på Frederiksberg op. En klinik med psykologer, psykoterapeuter, kropsterapeuter, healer og yogalærer.  

Det meste af min praksis er den individuelle terapi, parterapi og psyko-spirituel rådgivning. Jeg har gennem årene undervist og holdt kurser i selvudvikling – meditation og åndedrætsterapi i varmt vand.  

Jeg var i en årrække medejer af Vand-Rebirthing center ”Hjertekammeret” på Vesterbro i København, hvor jeg gennem flere år holdte weekend workshops sammen med min kollega psykolog Rosy Aronson 

Jeg er mor til 2 børn en pige og en dreng. Min datter mistede jeg, da hun var spæd. Tabet af min datter har haft stor indflydelse på mit liv og den måde jeg møder mennesker i kriser på.  

Det at arbejde med mig selv og udvikle mig har altid været en stor del af mit liv både personligt og professionelt.  

Jeg har lært meget igennem mit arbejde med klienter og ved at arbejde med mine egne personlige ting. Ud over mine mange uddannelser, kurser og efteruddannelser har jeg altid gået i egen terapi og modtager jævnligt supervision.  

Jeg er uddannet inden for sundhedssektoren, hvor omsorg, forståelse og nærvær altid har været en stor del af uddannelsen. 

Jeg er i dag skilt og bor sammen med min store søn. Min ex mand og jeg har et støttende og velfungerende forhold til hinanden i rollen som forældre.  

Igennem årene har jeg uddannet mig til psykoterapeut, energetisk psykoterapeut, åndedrætsterapeut, biologisk traumeterapeut og healer.  

Jeg arbejder ud fra en systemisk anerkendende fundering, med psykodynamisk og med en chok-traume terapeutisk overbygning, hvor den personlige udvikling og terapeutiske forståelse har været centrum i mit arbejde. Som psykoterapeut fokuserer jeg på det enkeltes menneskes kvaliteter og unikhed. Vejen er altid at opdage og integrere det ægte i et hvert menneske.  

Min styrke som terapeut er min stærke intuitive fornemmelse for menneskers mest sårbare områder og min evne til, at møde det sårbare i mennesker indlevende og empatisk.